IMG_3797_RED
Spejder i Sydhavnen er baseret på frivillighed og medlemskab. Alle i spejdergruppen er medlemmer og opkræves et kontingent, som for spejderledere beløber sig til 75 kr. årligt. Uniform og de bøger mv., du måtte have brug for som frivillig, får du foræret af spejdergruppen.

Du vil i første omgang, efter du har taget kontakt til os om at være frivillig, blive inviteret til en snak om dine og vores forventninger.

Her på siden vil der løbende blive lagt annoncer op.

 

Ledige stillinger

2 ulveledere

Vi søger lige nu to ulveledere til vores helt nystartede ulvehold, som består af børn fra 1.-4. klasse. Der er lige nu skrevet 22 børn op, og så er der tre frivillige spejdereledere tilknyttet holdet. Det er vigtigt for os med overskud, og at det er sjovt at være med som frivillig. Derfor ønsker vi at være mange, så der er flere om opgaverne, og det nemmere at trække stikket i en eksamensperiode.
Til spejder er fællesskab og samarbejde samt gode oplevelser og personlige sejre i fokus. Alle vores aktiviteter foregår uden døre i byens natur, hvor der er højt til loftet og et væld af udfoldelsesmuligheder.

Som leder bliver du en del af et hold bestående af mange frivillige. Vi forventer følgende af dig:

  • At du deltager 2-3 mandage om måneden
  • At du deltager i det halvårlige planlægningsmøde
  • At du har lyst til at være med til spejder

Du kan forvente:

  • At give byens børn mulighed for gode oplevelser og nye venskaber
  • At være del af et meningsfyldt voksenfællesskab med andre frivillige
  • At kunne give af dit overskud og ikke af dit underskud

Det er ikke et krav at du har erfaring med spejder. Vi er en blandet persongruppe, som sammen skaber sjove og selvværds-opbyggende aktiviteter for børn og unge i Sydhavnen.