Aktiviteter

Ulveholdet er for skolebørn fra 1.-4. klasse. Det er et stort alderspænd, men det er afgørende for aktiviteterne, som foregår i bander. Hver bande skal lære at løse opgaver i fællesskab, hvor alle har medindflydelse, føler sig hørt og tager del i ansvaret. Enhver byder ind med sine evner og erfaringer på tværs af alder og køn.

Hos ulvene er der fokus på at lære konkrete færdigheder, som tilsammen lærer børnene at stå på egne ben og trække på de erfaringer, de får med sig.

“Det skal være sjovt at være spejder”, og derfor fylder leg og kammeratskab også en væsentlig del hos spejderne i Sydhavnen.

 

Forældrehjælp

Hos ulvene hjælper børnenes forældre jævnligt med afvikling af aktiviteterne om mandagen, og så hjælper de med praktiske ting, når vi er på tur.

Ulvene har en facebook-gruppe, hvor alle forældre og ledere er med. Her opretter ulvelederne begivenheder for hver gang, lægger gerne billeder op fra aktiviteterne og kommunikerer i øvrigt relevant information.

 

Praktisk information

  • Vi mødes mandage kl. 17-18.30. Du er velkommen til at besøge ulvene, men det skal gerne aftales først. Skriv til spejderisydhavnen@gmail.com for nærmere aftale.
  • Det koster 200 kr. i kvartalet at være med.
  • Vi mødes fast på græsplænen bag Spejdercenter CPH.
  • Vi er altid ude, så klæd dig på i forhold til årstiden.

 

Opskrivning og tilmelding

Vil du tilmelde dig eller dit barn gøres det her: https://medlemsservice.spejdernet.dk/member/signup/0503.

Vi kontakter dig herefter for nærmere aftale.